Familieliv

Familien, både den du er født ind i, og den du har skabt selv, er oftest der man deler sorger, lykkelige stunder og det er oftest dem der kender dig allerbedst. Familie kan dog også være roden til store konflikter og frustrationer i dit liv!

Uvenskab i familien

I hverdagen mærker du sikkert ikke meget til dine søskendes og dine forskelligheder – men når fx en forælder dør, og man skal tage stilling til ting som arv kan det ofte splitte familier ad.

I jeres voksne liv lever I måske meget forskelligt med forskellige værdier – og nu skal I pludselig samarbejde om denne ting – midt i en sorg, hvor følelserne fylder meget.

I samtaler med mig kan du få rådgivning og sparring til at håndtere situationen bedst muligt, så man ikke får sagt eller gjort ting mod familien, som man dybest set ikke ønsker, samtidig med at alle bagefter føler at de er blevet hørt og set.

 

Alene – men…

Single i en verden af par… For det er hvad man ser når man er alene og brændende ønsker tosomheden.

Måske du allerede har datet og du synes det er mislykket hver gang, og det altid er de forkerte du ender på date med.

Men hvad er det i virkeligheden du ønsker? Ved du overhovedet hvad det er du gerne vil? I en samtale med mig vil vi sammen prøve at finde frem til hvad det er for en fremtid du ønsker at skabe med et andet menneske. Og hvad er din rolle i det samliv?

 

 

Sammenbragt familie?

I sammenbragte familier kan der være udfordringer med at behandle alle lige. Der kan være manglende accept fra hinandens familier. Det mener jeg er vigtigt at få sat ord på, før det ender i sarkastiske spydigheder, små eksplosioner – eller at man til sidst opgiver og skilles. I en fælles respektfuld samtale, taler vi fordomsfrit om det der ikke bliver talt om til daglig, og forsøger at forebygge – frem for at helbrede.

Parterapi

Der er mange udfordringer i et moderne familieliv. Det kan være man ser hinanden for lidt i dagligdagen, det kan være den ene har mere travlt end den anden, eller den ene tager mere ansvar end den anden, dine/mine børn problematikker,  jalousi eller utroskab.

Noget kræver måske decideret parterapi hvor vi sammen ser på jeres forhold og hvordan i kan komme tættere på hinanden igen. Hvad er der gået galt? Hvornår mistede i kontakten og hvad kan i gøre?